5 tips til at undgå stavefejl og miste troværdighed | Webly Animationsvideo
140
post-template-default,single,single-post,postid-140,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,side_area_uncovered_from_content,qode-theme-ver-11.1,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive
 

5 tips til at undgå stavefejl og miste troværdighed

5 tips til at undgå stavefejl og miste troværdighed

5 tips til at undgå stavefejl og miste troværdighed

Stavefejl er at finde på de flestes hjemmesider – og sikkert også her på Webly. Siden er ganske ny, og det skrevne indhold er endnu ikke endeligt fastlagt. Derfor må du bære over med mig, hvis der er en stavefejl eller to på siden.

Dog vil jeg alligevel tillade mig at skrive lidt om stavefejl. For stavefejl findes næsten på alles hjemmesider – om det er en lille frisørsalons hjemmeside eller, om det er en kæmpe koncern som Mærsk.

Vi laver allesammen fejl, og det er de fleste forstående over for – men det betyder alligevel noget, hvis du ikke får dem rettet. En stavefejl på en hjemmeside ses igen og igen af alle de besøgende, og rettes fejlen ikke, er det potentielt tusindvis af mennesker, der ser, at din virksomhed ikke får rettet fejlen.

Og hvad betyder stavefejl så for kunderne?

Det betyder ikke, at de ikke forstår, hvad det er, du prøver at formidle. Om det er dit koncept, der skal forklares, eller et nyt tilbud, du gerne vil give dine kunder. Nej, det skal de nok forstå. Her handler det om tillid.

Forestil dig, at din tekst er et menneske – måske endda en ansat i din virksomhed. Hvis din ansatte er ude hos en kunde og kommer til at sige noget forkert, så gør det ikke det store.

Hvis han siger noget forkert flere gange, så vil det med tiden give et dårligt indtryk hos kunden. Bliver han ved med lave den samme fejl, så vil det irritere kunden, og kunden vil muligvis tvivle på din ansattes professionalisme.

Men det er bare én ansat. Et enkelt tilfælde. Sådan er det ikke med tekst. Tekst på din hjemmeside vil, alt afhængig af mængden af trafik til tid website, blive eksponeret til tusindvis af mennesker. Og det kan altså koste kolde kontanter.

Stavefejl koster tillid

En undersøgelse af en række engelske supermarkedkæders online tilstedeværelse viste, at de hjemmesider, der indeholdt færrest stavefejl scorede 4 gange højere på tillid end de, der havde fejl i deres webtekster. Fejlfri webtekster signalerer altså tillid, og tillid kan betyde, at kunderne vælger din virksomhed frem for konkurrentens.

Dine kunder forbinder altså det, de ser på din hjemmeside med din virksomhed. En til en. Sådan er det, selvom din virksomhed kan være nok så lækker i virkeligheden. Hvis din hjemmeside er kedelig og fyldt med fejl, så tænker folk også, at du er lige så kedelig og laver fejl i det daglige arbejde også.

Du kender det sikkert selv, når du undersøger en ny hjemmeside eller læser om en virksomhed i avisen. Hvis du falder over en stavefejl, så sættes læsehastigheden en smule ned, fordi du lægger mærke til fejlen.

Selvom det ikke er meget, så irriterer fejlen øjet. Det betyder, at helhedsopfattelsen af hjemmesiden og dermed virksomheden bliver dårligere. Om du lægger mærke til det eller ej. Derfor er det, igen, super vigtigt at korrigere fejl, når de opdages – og forsøge ikke at lave dem til at starte med. Men hvordan undgår man fejl?

Her er 5 tips til at undgå stavefejl

 

1: Skriv ikke direkte på nettet, på din blog eller sociale medier. Skriv teksten i en tekst-editor, der har stavekontrol. Gå derefter alle advarsler og røde linjer igennem, efter du har skrevet din tekst færdig.

2: Lad en ven læse din tekst. Det er altid en god idé at få et nyt sæt øjne på det, du har skrevet. Dine øjne lærer din tekst at kende, og du bliver dermed blind for de fejl, der måtte være. Det kan jo også være andet end stavefejl, såsom slåfejl, forkert punktsætning eller ordvalg.

3: Vær lydhør over for kunderne, der gør dig opmærksom på fejl i dine tekster. Rådet om at lytte til sine kunder er generelt et godt råd, men vær særligt taknemmelig for, at nogen har brugt tid på at udpege en fejl.

Som tak bør du rette den med det samme, så kunden oplever at blive hørt. Det værste, du kan gøre er ikke at gøre noget som helst, så der er en risiko for, at kunden ser fejlen igen og virkelig føler, at du på trods af tippet aktivt har valgt ikke at reagere.

4: Læs mere tekst – det giver et blik for ord og vil gøre dig skarpere til at identificere fejl i ordvalg, sætningsopbygning og stavefejl. Det trænede øje kan dog ikke få alt med, så det kan være en god idé at få en anden til at læse din tekst, som foreslået oppe i punkt 2.

– og ellers kan man jo helt slippe for at skrive selv og bare lade andre om at gøre det.

5: Få en professionel til at skrive din tekst. Har du ikke tid, evner eller energi til selv at skrive dine tekster for derefter at gå dem igennem for fejl, så få nogen andre til det. Vælg nogen, der har en skrivestil, du kan lide, og slip så for selv at skulle bruge kræfter på skriveriet og korrekturen.

Vær professionel omkring din tekst

Femte punkt er et forslag om at få et bureau eller freelancer til at skrive dine tekster. Nogen, der skriver på en måde, der er hurtig at læse og let at fordøje. Nogen, der skriver tekster til din hjemmeside, der guider og informerer læseren om dine produkter eller services.

Du kan også få skrevet blogartikler, der er med til at øge trafikken til dit website udover at oplyse dine læsere om et område, du arbejder med.

Tekst er nødvendig nogle steder, og en hjemmeside uden tekst er næsten ikke til at forestille sig. Men moderne tunger taler om nye formater og tider for online content, som det også kaldes, og her er tekst ikke med i front længere.

Alternativet til traditionel tekst kunne eksempelvis være grafisk fremstillinger som infographics. Det kunne også være videoblogging på en såkaldt videoblog eller vlog, hvor du formidler dine budskaber i levende billeder. Endelige er der animationsvideoerne, der stiger voldsomt i popularitet for tiden.

Det skyldes sandsynligvis, at formatet med animationer er så nemt for folk at forstå, at de næsten ikke skal bruge hjerneaktivitet til at kapere budskabet. Hvilket er en god ting. “Don’t make me think” som Steve Krug har skrevet en bog, der hedder.

Grunden til populariteten omkring animationer er også, at det animerede, tegnede og illustrerede format henvender sig til en bred målgruppe – unge som gamle. Det er figurer, som vi umiddelbart ikke har forudgående holdinger til og opfattelser af, så paraderne er nede, når budskabet kommunikeres.

På den måde går det rent ind på lystavlen. Det er godt for dig og din virksomhed, men det er også behageligt og nemt at have med at gøre for de, der ser videoen – dine potentielle kunder.

Hvilket format passer bedst til din virksomhed?

Kontakt os og lad os tage en snak om, hvordan vi kan løfte niveauet af indhold på din hjemmeside og dermed styrke din virksomhed ude i den virkelige verden.

Om det så er tekst, billeder eller animationsvideoer fra Webly, du har brug for –  det finder vi ud af sammen.

Håber, du blev lidt klogere på tekstforfatning, hvordan man undgår stavefejl, vigtigheden af godt indhold og lidt om animationsvideoer.

Tak fordi, du læste med!

 

Rued
rued@webly.dk
No Comments

Post A Comment