Billig Animationsvideo.. Søg! | Webly Animationsvideo
1356
post-template-default,single,single-post,postid-1356,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,side_area_uncovered_from_content,qode-theme-ver-11.1,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive
 

Billig Animationsvideo.. Søg!

billig animationsvideo

Billig Animationsvideo.. Søg!

Hvad sker der, når du søger på ” billig animationsvideo ” i Google?

Lad mig tage dig i hånden og føre dig med ned gennem de første 7 resultater, jeg ser, når jeg søger på billig animationsvideo.

Når jeg sidder og arbejder med marketing, så prøver jeg blandt andet at finde ud af, hvad folk søger efter, når de gerne vil have en animationsvideo.

En rigtig god og lærerig ting er at søge efter ‘billig animationsvideo’ en gang imellem. Det giver mening for os at rangere højt for ‘billig animationsvideo’, for det er lige præcis det, vi laver i Webly.

Folk er generelt super dygtige til søgemaskineoptimering inden for vores felt af mediebureauer, så vi i Webly ligger sjældent øverst i søgeresultaterne. Det gør sådan set ikke noget, for ordrebogen er fuld af kunder, der fortjener fuld opmærksomhed for det næste stykke tid. Men! Jeg tænkte en sjov lille øvelse kunne være at gennemgå de videokoncepter, der ligger øverst i mine søgeresultater, når jeg får tastet ‘billig animationsvideo’ ind i Google.

billig animationsvideo søgning Google

Der er mange gode kandidater til at lave din animationsvideo, så hvis vi ikke har tid eller det rette visuelle udtryk til at lave lige præcis det, som du leder efter, så kan jeg kun anbefale at vælge en af de andre dygtige animationsbureauer.

1. Eyelight Animation

Det aller øverste resultat, jeg ser, når jeg søger efter ‘billig animationsvideo’ er Eyelight. Ud fra hvad jeg kan se på deres hjemmeside, så laver de både animationsvideo og andre former for reklamevideo. De har en super fin oversigt over deres priser med forskellige eksempler på, hvad man får for sine penge.

Eyelight priser

‘Billig’ er jo altid et relativt term, og for deres flotteste animationsvideo skal Eyelight have omkring 50.000 kroner. Den er til gengæld også super flot og lækkert lavet – ren slik for øjnene.

Eyelight har haft de helt store og sexede kunder som Uber og Nutramino, som de har lavet super flotte videoer for. Generelt er de på et noget andet niveau kundebasemæssigt end vi er og har garanteret meget anderledes processer og tilgange til produktion af video, end vi har. Kæmpe respekt for deres professionalisme og helt klart et godt sted at gå hen, hvis man er klar til næste niveau inden for videomarketing. Billige – det ved jeg ikke helt, om man kan sige, de er. 

2. Animation.mu

Jeg fortsætter min jagt efter billige animationsvideoer og støder på animation.mu. De er rigtigt gode til Google AdWords og er et navn, jeg ser ofte på min vej rundt på det store internet. Udover en stærk marketingindsats laver de også rigtigt fine animationsvideoer til en fornuftig penge. Når mine kunder leder efter et mere skræddersyet alternativ til vores animationsstil, så sender jeg dem gerne i retning af animation.mu. Jeg har også flere gange været i kontakt med Kristian, der ejer virksomheden, og som bor i Thailand, hvor Animation.mu har sit kontor.

Her sidder et helt hold thailændere og tegner på livet løs. Tegningerne bliver senere til rigtigt fine animationsvideoer, som kan findes på mange danske hjemmesider efterhånden.

Jeg ved, at man også kan få et billigt alternativ til den fuldfede skræddersyede animationsvideo – den koster vist omkring 2000 – 3000 kroner, hvis man ikke vil have for mange ekstra komponenter oven i hatten. Her får man en skabelon, som rettes til med de ønsker, man nu måtte have.

Ønsker man en lidt mere skræddersyet løsning, så er mit umiddelbare indtryk at prisniveauet ligger på mellem 10.000 og 15.000 kroner for en animationsvideo fra animation.mu., men du må ikke hænge mig op på det – tror også at Kristians priser kan forhandle op og ned alt efter den specifikke opgave.

3. Ballistic

Jeg går videre ned ad listen over søgeresultater for billige animationsvideoer, og her finder jeg Ballistic. Ligesom Eyelight laver Ballistic også både animationsvideo og video med levende billeder. De har nogle super flotte referencer på masser af store danske virksomheder, og de leverer også en rigtig god kvalitet, kan jeg se på deres fine portefølje.

Jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvad en video koster, så det er nok en del af deres prisstrategi ikke at skrive priser alt for tydeligt på hjemmesiden.

Det er en klassiker, fordi man så forhandler i hvert tilfælde og tilpasser prisen til den enkelte kunde. Om det bliver decideret billigt ved jeg ikke, men det lader i hvert fald til, det bliver høj kvalitet og lavet af et hold, der har erfaring med nogle af de største virksomhed i Danmark. Helt klart også et ‘next level’ alternativ, som ikke ryger 100% ind under ‘billig animationsvideo’-kategorien, hvis jeg må være så fri. 

4. PowToon

Animationsvideo er stadig søgeordet, og her på en fjerdeplads finder vi et værktøj til selv at kreere sine animationsvideoer. Værktøjet hedder PowToon, og er en løsning, hvor man betaler en månedlig pris for at få lov til selv at stykke sin animationsvideo sammen.

PowToon priser

PowToon er ikke det bedste værktøj der findes, men det kan bruges, og det er til at betale. Så i forhold til det her indlæg om, hvordan man får sig en billig animationsvideo, så er det rimeligt meget hovedet på sømmet.

Hvis man har en virksomhed, der ofte bruger video som annonceform på Facebook og YouTube, så kan det på et tidspunkt begynde at betale sig at lave dem selv. Her skal man selvfølgelig have ekspertisen til at forfatte en god historie, og til at kunne eksekvere denne historie visuelt i PowToon på en måde, der fungerer på den anden side af skærmen.

Det kan dog komme til at tage rigtig meget af din tid og dit fokus, hvis du selv skal til at lege animator. Så det handler om at vurdere, om din tid er brugt rigtigt i et animationsprogram fremfor på din virksomhed. Og hele tiden holde for øje, hvornår balancen mistes, og det bedre kan betale sig at få en ekspert til at lave dit videoindhold.

Læs også: Derfor er “gør-det-selv” dødvægtstab for din virksomhed

Ellers kan en billiganimationsvideo i værste fald gå hen og blive rigtig dyr, hvis man ikke trækker grænsen et sted og siger: “Nu gider jeg simpelthen ikke sidde og rode med det her mere!”

5. Animation.mu – igen!

Minsandten om vi ikke rammer Animation.mu endnu engang – netop fordi, de har optimeret deres side til at dukke op, når folk søger på ‘billig animationsvideo’. Jeg lander igen på siden, der præsenterer de forskellige skabeloner, man kan købe; for derefter at tilkøbe de ekstra komponenter, der får videoen op på et niveau, hvor videoen bliver tilnærmelsesvis unik for den kunde, der investerer i den.

Fordi det er genbrugelige skabeloner er der også lagt en hæderlig indsats i at få dem til at se godt ud, så jeg synes faktisk, at de skabeloner der ligger på siden er rigtig pæne. Hvis du som virksomhedsejer ikke er sikker på, om video er det rigtige for din virksomhed, så kan de her skabeloner være en billig måde at teste, om og på hvilken måde animationsvideo fungerer for dit koncept.

6. Billig Animationsvideo

Hey hov – det er min egen Facebookside! Eller rettere sagt, det var den Facebookside, jeg havde for virksomheden ‘Billig Animationsvideo’, da jeg startede med at lave animationsvideo for nogle år siden.

Billig Animationsvideo logo

Jeg har valgt at beholde denne Facebookside, fordi den faktisk rangerer ret godt her på Google. Så har jeg selvfølgelig lagt et link fra Facebooksiden over til Webly, så folk bliver sendt godt videre.

Faktisk synes jeg, det er utroligt at en Facebookside med navnet ‘Billig animationsvideo’ er nok til at gøre sig bemærket blandt ovenstående animationskæmper. Siden her i skrivende stund 12 likes, så det er ikke den mest populære Facebookside, der findes.

Jeg kan se, den sender interesserede videre til min hjemmeside, så jeg er faktisk glad for, den ligger der. Jeg synes bestemt heller ikke, den er vildledende, for hvis du leder efter billig animationsvideoer, jamen så bliver du henvist til Webly.dk, hvor det netop er billige animationsvideoer, vi producerer.

Dog er vi gået lidt væk fra at kalde vores videoer ‘billige’, fordi billig ofte signalerer lav kvalitet.

billig animationsvideo enkle animationsvideoer

Man vil gerne have et godt produkt, der er godt til prisen, men man vil ikke lægge en billig video på sin side. Derfor skiftede jeg navn til Webly, som ikke rigtigt siger noget om pris. Måske siger Webly faktisk slet ikke noget. Internetagtig virksomhed, måske.

7. Webly

Til syvende og sidst ser jeg min egen side. ‘Billig animationsvideo’, tjoo det er jo nu engang det, vi tilbyder, så det er ganske korrekt indekseret af Google at Webly også kommer op og viser flaget ved denne søgning.

Det skal dog siges, at fordi det er mig, der søger i Google, trods inkognito browser, så kender min browser mig og ved, at jeg har besøgt både Billig animationsvideo’s Facebook side og min egen hjemmeside webly.dk før. Derfor vil disse resultater rangere højere, og det er unikt fra person til person, hvilke resultater, man ser, når man søger. Ja, det er lidt uhyggeligt, at Google bestemmer, hvilket ‘internet’ du får at se, men sådan er det.

Ikke desto mindre tror jeg, at Webly er listet forholdsvist fornuftigt ift. at blive vist, når folk søger efter billig animationsvideo.

Grunden til det er også, at siden ordene “billig animationsvideo” er præsenteret forholdsvist ofte på denne side, så Google formoder at vores hjemmeside handler om noget omkring billig animationsvideo, og det er jo heller ikke helt skævt.

Konklusion

Hvis du ikke har orket at læse hele min skrivelse, så vil jeg her opsummere, hvad det er, jeg er kommet frem til.

Du kan vælge at lave din egen animationsvideo ved hjælp af forskellige online værktøjer, der ligger derude, men det kommer nok til at tage dig længere tid selv at lave. Og det bliver garanteret også dyrere på den måde,  end hvis du køber dig til ekspertisen ude i byen.

Næste og bedste skridt på vejen mod en billig animationsvideo er nok at købe den af os – helt seriøst. Vi er dygtige til prisen, og vi leverer et godt resultat i stil med det, du kan se i vores portefølje. Hvis du ikke bryder dig om stilen her, så skal du nok gribe lidt dybere i lommen og have fat i et bureau, der tilbyder mere skræddersyetløsninger fra 10.000 og opefter.

I den lave ende af de skræddersyede løsninger ligger animation.mu. De er placeret i Thailand og kan tilbyde billig video på grund af den billige arbejdskraft i Thailand. Det betyder dog ikke at de ikke er super dygtige, for det er de bestemt – se deres portefølge og kontakte dem, hvis du kan lide stilen.

De helt tunge kæmper inden for animationsvideo koster priser, der adskiller sig noget fra Weblys pris. De højere priser bunder dog også i et mere raffineret og detaljeret produkt. Typisk sælger de til større virksomheder med store marketing budgetter, der har råd til de større produktioner. Hvorfor disse animationsvirksomheder bruger kræfter på at optimere deres hjemmesider for termen ‘billig animationsvideo’ ved jeg ikke helt. Måske har de bare ikke fået inkluderet ‘billig’ som negativt søgeord i AdWords.

Nå, men om noget er billigt er selvfølgelig også super subjektivt. Man kan vel også godt kalde en animationsvideo til 50.000 for billig, hvis den er så god, at den bidrager til et salg på 500.000 eksempelvis. Så er pengene jo godt givet ud, når der er en fornuftig afkastningsgrad på investeringen.

Men billig i traditionel forstand.. ej, det vil jeg dog ikke mene, det er.

Sådan der! En lille hurtig gennemgang af søgeresultaterne i Google, når man banker ‘billig animationsvideo’ ind og trykker Enter.

Vi er nogle stykker derude, der allesammen tilbyder animationsvideoer af forskellige kvaliteter og priser. Det er bare med at trække hinanden frem i lyset for, at du som interesseret køber kan få det bedste billede af, hvordan landet ligger ift. udbud af video.

Her på bloggen gør jeg faktisk en del af at positionere Webly rigtigt i forhold til andre alternative marketingmuligheder, du har for at få din stemme hørt. Det er vigtigt, at matchet er rigtigt mellem os som leverandør og dig som kunde. For eller får vi ikke lavet det rigtige produkt til dig, som du bliver super glad for.

Vi siger også gerne nej til kunder, der har forkerte forventninger til os – som måske skal op og betale 30.000 for en animationsvideo – i stedet for at prøve at få samme produkt ud af os ved kun at betale en femtedel.

Der siger vi nej – og henviser til vores konkurrenter, om man vil. Det tror jeg på, gør alle gladest. Måske får vi endda engang en henvisning tilbage fra de større, der er stødt på en kunde med begrænset budget, der alligevel gerne vil have en video. I den situation er Webly klar til at tage imod.

Tak fordi du kiggede forbi Webly-bloggen – jeg prøver at holde det friskt og interessant for dig. Skriv gerne en kommentar nedenunder, hvis du kom helt herned til. Det ville glæde mig meget!

Hav en god dag!

Med venlig hilsen,

Rued Caspar Riis
Stifter af Webly

Rued portræt

Tags:
,
Rued
rued@webly.dk
1Comment
  • Kristian Ole Rørbye
    Posted at 22:58h, 02 september Svar

    Hej Rued,

    Godt indlæg og tak for de pæne ord – det sætter jeg pris på 🙂

Post A Comment