5 svar på dine grunde til IKKE at købe en animationsvideo | Webly Animationsvideo
1171
post-template-default,single,single-post,postid-1171,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,side_area_uncovered_from_content,qode-theme-ver-11.1,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive
 

5 svar på dine grunde til IKKE at købe en animationsvideo

5 svar på dine grunde til IKKE at købe en animationsvideo

5 svar på dine grunde til IKKE at købe en animationsvideo

duDu er landet her på siden. Det er ikke nødvendigvis, fordi du har tænkt dig at købe animationsvideo. Måske er du bare nysgerrig og kigger dig lidt omkring herinde, for at finde ud af, hvordan Webly adskiller sig fra de andre. Måske er denne side en af mange sider, du besøger for at danne dig et overblik. Det er en god idé, og det skal du selvfølgelig gøre. Men jeg vil også skyde på, at du ikke er klar til at foretage et egentligt køb af en animationsvideo endnu. Og du har sikkert en række rigtig gode grunde til, at du ikke skal have en animationsvideo lige nu.

I dette indlæg vil jeg forsøge at komme med 5 svar på dine grunde til ikke at købe en animationsvideo nu. Jeg vil vove at påstå, at jeg med ret stor sandsynlighed vil ramme hovedet på sømmet for netop din grund. Hvis det ikke er tilfældet, må du endelig sige til nede i kommentarerne – hvad er grunden til, at du ikke er klar til at købe en video endnu?

 

Penge, tid, behov, haster ikke og tillid

Din grund til ikke at købe animationsvideo kan ledes tilbage til penge, tid, realiseret behov, det haster ikke og manglende tillid til os. Hver af disse 5 kategorier indeholder nogle overvejelser omkring, hvad fordelen og ulempen er ved at investere i en video. Inden for hver kategori kan du have nogle gode grunde til, at du ikke har brugt din virksomheds penge på video endnu. Måske synes du ikke, at du har pengene til det. Måske har du for travlt til at afse tid til en videoproduktion. Måske føler du slet ikke, at du har et behov for video. Måske synes du ikke, at det haster at få en video – det kan du jo altid få senere, ikke? Eller måske føler du ikke, at du har tillid til, at Webly leverer et ordentligt produkt (på trods af vores mange referencer og store portefølje – fyldt med tilfredse kunders videoer 🙂 ).

Lad mig gennemgå hver kategori og svare på, hvorfor netop din grund ikke holder vand. Jeg kan med hånden på hjertet ærligt modargumentere hver af disse grunde til ikke at købe animationsvideo. Jamen,

“Du er jo påvirket af, at du selv laver videoer til virksomheder!”

Og ja, jeg vil selvfølgelig gerne søsætte så mange videoer, som muligt. Men det vil jeg, fordi jeg ønsker at hjælpe virksomheder med at komme ud over kanten med deres koncepter. Alle skal have mulighed for at få en video, og vi hjælper dig med at få din stemme hørt på en sjov og præcis måde, så dine potentielle kunder forstår dit koncept og kan handle på baggrund deraf. Så lad mig komme igang med at aflive dine grunde til ikke at købe animationsvideo hos os.

Den første kategori, som også er en meget populær grund til ikke at købe animationsvideo, er penge.

 

Penge – jeg har ikke råd til en video

ingen Penge til animationsvideoDer findes ganske vist en lille procentdel af danske virksomheder, der ikke har et par tusinde at investere i en video. Men jeg vil vove at påstå, at det er meget få virksomheder, der ikke kan afse pengene til et godt stykke marketingmateriale, som det vi laver. Grunden til, at nogen mener at de ikke har råd til animationsvideo er, at de endnu ikke har fået øjnene op for den enorme potentielle værdi, der er i video. Hvis du sidder derude og ikke kan se meningen med at få en video, der forklarer din virksomheds koncept, så læs min artikel om 6 fordele ved animationsvideo. Når du har læst artiklen, så vend tilbage til mig og bestil din video, fordi da vil du have fået øjnene op for, at video er et kæmpestort ikke-udnyttet potentiale for din virksomhed. Udover at tage mine ord for gode varer, kan du også søge på effekten af videomarketing og finde tonsvis af rapporter på, hvor effektfuldt video er i forhold til andre medier.

Den næste gode grund til ikke at købe animationsvideo er, at du ikke har tid til at deltage i produktionen.

 

Tid – jeg har ikke tid til at deltage i produktionen

ingen Tid til animationsvideoHos mange af de større bureauer kræver det meget af dig som kunde at indgå i samarbejde om at få lavet en animationsvideo. Sådan er det dog ikke hos Webly, hvor vi forsøger at bruge så lidt af din tid som muligt. Jeg tror også på, at hvis vi kan overbevise dig om, hvordan video kan øge din omsætning og skaffe dig flere kunder, så vil du afse den tid, det tager at 1) godkende vores udkast til speak og 2) godkende den færdige video; de to eneste gange, hvor du skal deltage i produktionen.

Når du har fået lavet den første animationsvideo og ser, hvordan dine sider konverterer bedre, dine besøgende bliver længere på din hjemmeside, og der ryger flere kroner i kassen, så ved jeg, at du vil afse tiden til at få lavet video nummer 2 en anden gang også.

 

Behov – video er ikke nødvendig for min virksomhed

intet Behov til animationsvideoDen næste grund til, at du ikke allerede har købt en animationsvideo hos os er, at du ikke føler, du har behovet for det. På den anden side var du nok ikke ikke her på bloggen, hvis du ikke havde en eller anden form for interesse i at bruge video i din markedsføring.

Du har måske søgt på Google efter noget i stil med ‘hvorfor købe animationsvideo’ – eller også har du ikke; det betyder ikke det store – min pointe er bare, at du på en eller anden måde har en interesse for området. Derfor tror jeg, at du har en eller anden form for realiseret forståelse for dit behov for at bruge animationsvideo. Dette er dog ikke ensbetydende med, at du føler, du har brug for video lige nu. Det leder mig videre til næste grund til, at du ikke har købt en animationsvideo.

 

Haster ikke – jeg kan altid få en video en anden dag

Animationsvideo Haster ikkeDu har penge til at købe animationsvideo hos os – det har de fleste. Du har også tiden til at bestille en video hos os, da dette slet ikke tager noget af din tid, og du kan derfor fortsætte med at drive din virksomhed. Du har også forstået dit behov for video – du er nødt til at komme med på videobølgen for at nå nutidens forbruger – det er bare med at komme i gang. Men hvis du har pengene, tiden, og behovet.. Hvorfor har du så ikke købt en video endnu? Det er fordi, du ikke mener, det haster i tilstrækkelig grad.

Du kan jo altid vente til i morgen med at købe en animationsvideo. En dag fra eller til gør jo ingen forskel, vel? Mit simple svar på, at det ikke haster for dig at få en video er, at det gør det i allerhøjeste grad! Markedet buldrer derudaf, og det er nemt at blive hægtet af, hvis du ikke hopper med på vognen.

 

Youtube Vækst

 

Hver dag er en uudnyttet mulighed for din virksomhed til at realisere værdien af video. Hver dag finder dine potentielle kunder dine konkurrenters sider med mere interaktivt og underholdende indhold, og dermed bliver dit produkt eller service forbigået til fordel for konkurrentens. Søgemaskinerne udvikler sig konstant, og algoritmerne opprioriterer video som aldrig før. Hvis du vil rangere højt, så er det bare med at få noget videoindhold på dine sider.

Samtidig har vi i Webly ikke uendelig kapacitet, så hvis du ikke vil vente flere måneder med at få lavet en video, så kontakt os i dag, så du kan komme med i denne måneds produktion. Vi udvælger de virksomheder, vi har tid til at arbejde med, og som vi kan mærke har et stærkt ønske om at bruge video i deres kommunikationsstrategi.

Når alle disse faktorer er på plads; du har pengene, du har tiden, du har indset behovet – og du ved, det haster at få en video! Hvad er så sidste gode grund til, at du ikke har købt en animationsvideo endnu? Tillid!

 

Tillid – jeg stoler ikke på, I laver gode videoer

ikke Tillid til animationsvideoFor at du har lyst til at købe noget af mig, skal du stole på, at jeg kan levere et godt produkt i bytte for dine penge. Denne tillid mellem os to kan opbygges ved, at du enten ser mine videoer og lærer mig at kende ad den vej, læser mine artikler på Webly-bloggen, Amino eller e-conomic’s KRÆS-blog og synes, jeg har noget på hjerte, eller at du simpelthen bare ringer (60146640) og tager en snak med mig i telefonen.

For at vi kan opbygge en tillid mellem dig og mig, så er vi nødt til at komme i kontakt på en eller anden måde – om det er gennem tekst, video, telefon, mail eller ansigt til ansigt. Jeg vil derfor række hånden ud og bede dig om at tage den første kontakt, så jeg ved, hvem du er.

Dette er selvfølgeligt ganske uforpligtende, og du binder dig ikke til at bestille noget hos os – bare fordi, du ringer. Jeg vil meget gerne høre om din virksomhed, og om det koncept, du forsøger at lægge frem foran potentielle kunder.

Jeg hjælper også gerne med tips og tricks til, hvordan du kan gøre dette – uden at det nødvendigvis skal føre til købet af en video. Jeg beder bare om, at du rækker ud og tager den første kontakt, så vi kan finde ud af, om vi er det perfekte match.

Hvis du helt konkret skal have syn for sagn omkring, at vi laver fantastisk virkningsfulde animationsvideoer, der kort og præcist skærer ind til det mest konkrete og kondenserede budskab, så kig forbi vores fine portefølje – og læs vores mange tilfredse kunders udsagn om, hvordan vi har bidraget til deres virksomheders vækst.

 

Fik jeg aflivet din grund til ikke at købe animationsvideo?

Vi har lavet 150+ animationsvideoer for udelukkende glade kunder, der kommer tilbage igen og igen for at købe videoer, der virker. Vi har opbygget ekspertisen samtidig med, at vi har formået at holde priserne i skak. Vi laver videoerne selv fra start til slut – med en lav grad af involvering og forbrug af din tid på projektet, så du kan fortsætte med at vækste din virksomhed. Så kig forbi vores Pakker og vælg den, der passer bedst til dit behov – og kontakt os dernæst, så vi kan komme igang!

Mange tak fordi, du læste med – jeg håber, du kunne bruge mine indvendinger mod dine ‘grunde til ikke købe en animationsvideo’ til noget. Hvis jeg ikke har ramt din grund til ikke at købe en video, så lad mig spørge dig –

Hvad er den primære grund til, at du ikke har investeret i video endnu?

Svar nede i kommentarfeltet.

Rued
rued@webly.dk
2 Comments
  • Hartmann
    Posted at 10:29h, 07 juli Svar

    Hvad er den primære grund til, at du ikke har investeret i video endnu?

    Vi bruger ikke……
    Mund til øre er mere værd for os end en video!
    Og det har det været i mere end 30 år.

    • admin
      Posted at 10:37h, 07 juli Svar

      Det er også enormt effektfuldt. Personlige anbefalinger fra folk, der har prøvet ens produkt eller service er noget af det mest virksomme, der findes. Det var også sådan, det startede for os her i Webly; at folk havde fået en video og anbefalede os til nogen venner, der stod og havde brug for noget af det samme.

      Video kan bruges i kombination med ‘mund-til-øre’. Det er det næstbedste, om man vil; en video, der i ord, lyd og billeder fortæller om et koncept på en måde, der er langt mere relationelt og rigt medie end eksempelvis tekst.

      Det kunne være spændende at høre, hvad for en slags virksomhed, du har?

      /Rued

Post A Comment