Sådan får du mest værdi af din animationsvideo
511
post-template-default,single,single-post,postid-511,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,side_area_uncovered_from_content,qode-theme-ver-11.1,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive
 

Sådan får du mest ud af din animationsvideo

Sådan får du mest ud af din animationsvideo

Sådan får du mest ud af din animationsvideo

Når du har fået en video fra Webly, så er du klar til at høste værdien af den. Men hvordan gør du det? Er det nok at smide et indlæg på jeres Facebookside, hvor videoen er lagt ind – og så er det det? Eller burde du sætte dig ned et øjeblik og tænke over, hvordan du får den største og bedste eksponering af den animationsvideo, der netop der landet i indbakken.

Jeg kommer her med 3 bud på, hvor du bør dele din video for at få mest ud af din animation fra Webly.

Facebook

Selvfølgelig har du en Facebook-side – både for din virksomhed og for dig selv personligt. Et fint sted at starte er at lægge din animationsvideo på virksomhedens Facebook-side akkompagneret med en god tekst, relevante links og #hastags. En god måde at lægge videoen på Facebook er ved at bruge den indbyggede video-editor.

  1. Gå ind på din virksomheds Facebook-side
  2. Tryk på menupunktet Video
  3. Gå lidt ned på siden og find knappen + Add Video.
  4. Her vælger du videofilen, jeg har sendt dig – 720p er en fin kvalitet til Facebook.

 

Facebook video editor

Dernæst får du et redigeringsvindue at se. Det vigtigste at rette i her er

  • Titlen – lav en titel, der indeholder din virksomheds navn, og som samtidig er interessant.
  • Vælg et thumbnail eller coverbillede, om man vil – det er det billede, folk vil se med en play-knap på, før de afspiller videoen. Dette billede skal gerne være lidt interessant også, men nogle farver, der fanger øjnene, og så gerne med nogle ansigter eller mennesker på.
  • Call To Action knap, der vises efter endt video. Her vil du måske gerne sende dine seere til en hjemmeside, bede dem om at kontakte dig eller downloade din app. Links og beskrivelse skrives også her.

Når du er færdig med opsætning af din video, så er du klar til at publicere den sammen med den tekst, du har skrevet øverst. Del den på din personlige væg, og bed gerne dine kollegaer, partnere, familie og venner om lige at give den et lille skub ud på internettet.

Husk også at gøre animationsvideoen til dit ‘vitiskort’. Dette gøres ved at vælge din nye animationsvideo som Featured Video for din Facebookside, og det betyder, at videoen fremhæves på din side.

Ønsker du senere at promovere videoen på Facebook, så koster det faktisk heller ikke alverden, du kan få en masse øjne på videoen, og det skulle være rimeligt ligetil for de fleste at vælge budget, målgruppe og annoncedesign i Facebooks annonceeditor.

Youtube

Youtube er den 2. største søgemaskine efter Google – målt på daglige søgninger, så her er det en super god idé også at være tilstede.

85 pct. af de unge bruger YouTube regelmæssigt

– Claus Andersen, adm. direktør hos PHD.

youtube data

Mange bruger Youtube som ‘host’ for deres video, for derefter at lægge en Youtube-ramme ind på deres hjemmeside. Det kan enten være for at spare plads på hjemmeside, eller fordi man ikke lige ved, hvordan man ellers lægger videoer på sin hjemmeside. Det kan se meget pænt ud, hvis det sættes korrekt op, men hvis det er et spørgsmål om manglende viden om indlejring af video på sin hjemmeside, så er det bare med at spørge om hjælp eller Google’e lidt. For tit kan det se endnu bedre ud, hvis man formår at lægge videoen i sin rene form ind på hjemmesiden.

website indlejring

Tilbage til Youtube – her har du brug for en kanal for at kunne upload’e, og jeg anbefaler at lave en seperat kanal til din virksomhed. Ellers ligger der måske alt muligt andet skrammel gemt i forbindelse med dine personlige eventyrer rundt på Youtube med Favorites, Playlister og så selve navnet på din bruger.

Lav en Youtube-kanal til din virksomhed, kald den din virksomheds navn og upload dernæst din animationsvideo på den nye kanal. Husk at udfylde al relevant information på din profil som links, beskrivelse og opsætning. Google ser alt, så brug masser af gode søgeord og gør noget ud af at udfylde alting korrekt.

Også på Youtube kan du vælge custom thumbnails, videotags og gode titler, så brug de mulighed du nu har, for at gøre opsætning så lækker som mulig, så din nye animationsvideo bliver fundet og set. De små billede med Relevante video ude i siden af Youtube-afspilleren er SUPER vigtige for, om folk trykker. Så igen – vælg et farverigt, flot billede med nogle mennesker på.

Games2You thumbnail

Når du publicerer din video, så husk at gøre den offentlig, tilknyt den til en Playlist, hvis du har lavet nogle, og husk at hakke ‘Del på Google Plus’ af, så du sætter endnu et værdifuldt digitalt fodaftryk med din animationsvideo.

Dit website

Jeg kan virkelige anbefale at lægge din animationsvideo på forsiden af din hjemmeside. Langt de fleste videoer, som Webly laver egner sig super godt til dette, fordi animationsvideoen kommer den utålmodige forbruger i forkøbet og tilbyder vedkommende den lette løsning – bare tryk Play, så forklarer vi, hvad der sker herinde.

tryk play

Hvis du allerede har formået – på den ene eller den anden måde – at sende en potentiel kunde ind på dit website, så må de endelig ikke kede sig de første 10 sekunder. Gamle billeder og masser af tekst er en dræber, hvis det er det første, der møder dine besøgendes sarte øjne. Så gør dem den tjeneste at servér en play-knap, der viser dem en animationsvideo på 1 minut, hvorefter de kan vurdere, om stedet de er landet er det rigtige.

Snak med din webmaster, hvis du ikke selv er ferm til hjemmesider – han/hun ved helt sikkert, hvordan man lægger en .mp4-fil ind på forsiden. Bruger du WordPress er der masser af muligheder i de forskellige temaer, og man også få masser af plugins, der hjælper med at få video på forsiden – f.eks. Revolution Slider.

Konklusion

Jeg håber, du lærte en ting eller to og har fået mod på at få spredt din animationsvideo lidt længere ud. En animationsvideo og hvilket som helst andet format har kun værdi, hvis der er nogen, der ser det. Så kan video være nok så smart, men kun hvis der rent faktisk er nogen, der trykker på Play-knappen. Her er det dit ansvar at servere dem en play-knap og vores ansvar, at der er noget underholdende indhold inde bagved.

Hvis du lægger din animationsvideo på Facebook, Youtube og hjemmesiden, så er du godt på vej. Du kan selv fortsætte med at kigge på Twitter, Google Plus, Vimeo, sende link til animationsvideoen ud til din email-liste, smide animationsvideoen på en storskærm til konferencer og så videre.

Du må endelig sige til, hvis vi skal give et råd med på vejen, hjælpe med opsætning på en af de nævnte platforme, eller hvis du har andet, du gerne vil spørge om – vi er klar til at hjælpe med det meste, så bare spørg løs 🙂

Hav en god dag!

Med venlig hilsen,

Rued Caspar Riis
Stifter af Webly

Rued portræt

Rued
rued@webly.dk
No Comments

Post A Comment