Sådan sammensætter vi din historie | Webly Animationsvideo
436
post-template-default,single,single-post,postid-436,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,side_area_uncovered_from_content,qode-theme-ver-11.1,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive
 

Sådan sammensætter vi din historie

Sådan sammensætter vi din historie

Sådan sammensætter vi din historie

Der er en bestemt måde, vi strukturerer animationsvideoers handling på. Når du kommer til os og gerne vil have lavet en video, så forsøger jeg at forstå dit koncept og se, om det er noget, der passer ind i den typiske ramme, vi typisk laver videoer i – fordi den fungerer.

Koncepter, produkter, apps eller hvad du har, der skal forklares – kan altsammen være meget stort og komplekst. Det er netop denne kompleksitet vi skal have ned på 1-minuts fokuseret fremstilling via animation, speak og musik.

I denne verden er der sjældent en ‘one size fits all’ løsning. Derfor laver vi heller ikke altid animationsvideoer efter den samme opskrift, men der er nogle fordele ved at gøre det, som jeg vil forklare i det nedenstående.

Inspiration fra reklamebranchen

Det er altid god at blive inspireret fra lignende brancher, og jeg har kigget lidt på, hvordan reklamefolk arbejder med fortællinger. Der er ofte et fast format, som man har fundet ud af virker, og som folk også kender og kan forstå.

Efter at have læst lidt om emnet stødte jeg på en lille kvik læresætning, som jeg synes er god til at beskrive vores opbygning af animationsvideoer.

Say it – Explain it – Repeat it.

Det er denne struktur, der danner fundamentet for majoriteten af de videoer, vi sender ud af døren. I sig selv siger denne struktur måske ikke så meget, så jeg vil lige udpensle, hvad det er, der menes med disse 3 små elementer.

Animationsvideo opbygning say it explain it repeat it

Say It

Her introducerer man sig selv og sit produkt. Hvad er det, vi gerne vil sige – ganske kort og konkret. Mange moderne reklamer starter ‘in medias res’ eller midt inden i tingene, hvor historien allerede er igang fra første sekund. Går man et par år tilbage til mere traditionelle reklamer, så startede man en smule mere konkret og nede på jorden – og det er oftest denne mere konkrete og ligefremme måde at starte på, vi benytter os af i vores animationsvideoer.

Der er faktisk endnu en rigtig god grund til at starte med at forklare sit koncept ganske kort og præcist, men den er en smule mere nørdet og teknisk og har med Youtube at gøre.

Say It på Youtube – du har 5 sekunder..

Mange af de kunder, jeg har snakket med har et ønske om, at de gerne vil bruge deres animationsvideo som marketingmateriale i en Adwords-kampagne via Youtube. Deres animationsvideo skal altså køre som et lille underholdende reklamespot inden din video om monstertrucks (eller hvad du ser på Youtube) begynder.

Typisk vil Youtube først tillade seerne at Skip’e reklamen efter 5 sekunder, så jeg skal være god til at kommunikere dit koncept på under 5 sekunder for alle de, der trods alt ikke ser hele animationsvideoen fra ende til anden.

5 sekunders reklame Youtube

Men vi er så at sige tvunget til at se 5 sekunder, og de 5 sekunder skal altså indeholde den kortest mulige præsentation af dig.

Her er et par eksempler:

  • Flier er værktøjet til erhvervsnetværk, der binder netværket sammen mellem møderne og gør det nemt for medlemmerne at referere forretning til hinanden.
  • Mal Selv leverer komplette pakkeløsninger direkte til din hoveddør – med alt, hvad du skal bruge – og til indkøbspriser.
  • Plandisc is a circular planning tool that gives everyone an overview of a project, a process or the year ahead.
  • FavorDrop leverer alt, hvad hjertet begærer – lige til døren. Vi er den der gode ven, der lige stikker ned efter slik, mad eller noget helt tredje.
  • Billig-Fitness.dk er Danmarks billigste forhandler af fitnessudstyr til hjemmet.

Det handler altså om at få sagt det mest fundamentale så tidligt og kort som muligt. Selvom animationsvideoen ikke vises på Youtube med de begrænsninger, der er der, så er altid en god idé at få skudt det grundlæggende budskab af så tidligt som muligt – vi rykker det aller vigtigste op i starten, så de, der ikke har tid eller tålmodighed alligevel har en idé om, hvad det er for en forretning, du driver.

attention-span-comic

Explain it

Når grundbudskabet i din animationsvideo er leveret, så går vi gerne over til at fortælle en lille narrativ eller historie, om en person, der står over for en situation, som dit produkt eller din ydelse kan gøre nemmere eller løse.

Historien om en mand eller kvinde sættes op, hvor vedkommendes udfordringer først forklares. De fleste koncepter opstår som reaktion på et eller andet problem, som potentielle kunder står over for. Og det er denne situation, vi skal stille op, så de, der kunne være interesseret i at købe, kan genkende sig selv i situationen eller sætte sig ind i, hvordan det eventuelt ville være at stå i samme situation.

animationsvideo problem løsning

Efter problemet er skitseret kommer selvfølgelig løsningen, som har stort overlap med de ydelser, du leverer – andet ville ikke give mening, når nu det er din animationsvideo. Så det, du tilbyder kunden kommer ind i historien og letter vores hovedpersons hverdag, afhjælper en situation eller gør livet lettere på anden vis.

animationsvideo problem løsning 2

Explain it-delen går altså ud på, at vi skal have foldet det korte budskab i animationsvideoens intro ud. Der kommer kød på kernekonceptet ved at koble en historie op på dit koncept. Det er bevist, at vi mennesker lettere husker sådanne små historier, end hvis vi skulle nøjes med det faktuelle budskab, der lå i starten af animationsvideoen. Dygtige talere ved eksempelvis de super populære TED-konferencer bruger også historiefortælling til at engagere deres tilhørere på en helt anden måde, end hvis de kun gik faktuelt til værks.

storytelling TED

En animationsvideo på 1 minut kan selvfølgelig ikke indeholde alle ovenstående elementer, men jeg tror på, at man får et bedre produkt, hvis man tør tænke disse lidt større tanker i det forholdsvis enkle og korte format, som en animationvideo tilllader.

Repeat it

Når introen er leveret og narrativen er udfoldet, så er vi typisk kommet til noget, der ligner 40-45 sekunder inde i animationsvideoen. Her skal jeg til at finde en god måde at runde fortællingen om din virksomhed af på – og det sker til dels ved at gentage det grundlæggende budskab, som blev fremlagt helt i starten af animationsvideoen.

Det kunne være noget i stil med nedenstående eksempler:

  • Kontakt os for at prøve Flier i dit erhvervsnetværk og oplev, hvordan Flier binder jeres netværk tættere sammen og skaber mere forretning.
  • Kig forbi MalSelv.dk idag og bestil den perfekte malerpakke til dig.
  • Skriv eller ring på 71337426 – Vi leverer alt lige til døren.
  • Mangler du også træningsudstyr til at kunne træne derhjemme? Kig forbi Billig-Fitness.dk – Danmarks billigste fitnessudstyr.

I afrundingen af alle videoer skal der også ligge en såkaldt Call To Action.

Call To Action – hvad skal jeg gøre?

Hvad er det, vi gerne vil have seeren til at gøre? Jeg prøver at sætte mig ind i, hvad det er for en situation, vores seer sidder i – lad os kalde seeren John:

  1. John har set introen med det korte budskab, og sjovt nok står han i en situation, der faktisk godt kunne bruge noget i stil med det, du tilbyder. John synes det lyder interessant, og så er det også en fin lille video, så John vil gerne investere lidt flere sekunder af sin tid i videoen.
  2. John har nu set fortællingen om en person, der har et problem og finder en løsning med dit produkt. John synes faktisk stadig, at det lyder rigtigt fornuftigt og kunne godt se sig selv bruge samme løsning, som den lille karakter i videoen. Hvad skal John nu gøre for at komme videre?
  3. Til sidst i videoen tager vi John i hånden og fortæller ham, præcis hvad han skal gøre, hvis han har fået interesse for løsningen, der blev præsenteret i videoen. John vælger efterfølgende at ringe, gå ind på en hjemmeside, tilmelde sig, downloade en app eller hvad vi nu beder ham om at gøre som næste skridt.

I trin 3 handler det altså om, at der skal tilbydes en klar vej for den potentielle kunde, så de slet ikke kan være i tvivl om, hvad der skal ske efter endt animationsvideo. Det er ikke alle mennesker, der naturligt ville opsøge din virksomhed efter at have set en video, de kunne lide – med et produkt, de godt kunne bruge. Derfor tilbyder vi en CTA til sidst – en lille service, der guider folk til, hvad der er det naturlige næste skridt, hvis interessen er blevet tændt i dem.

animationsvideo CTA

Så når vi gentager grundbudskabet – Repeat it, som vi kalder det her – så giver vi også lige en pejling i den retning, vi gerne vil have seeren til at gå – ring, skriv, download, besøg, prøv, køb, sælg, lej eller hvad der giver mening i forhold til netop din forretning.

Plads til alternative opbygninger, men..

Ovenstående forklaring vil typisk være sådan, vi bygger animationsvideoer op, og det har vist sig at fungere rigtig godt. Er der behov for en anden opbygning pga. et koncept, der adskiller sig fra normalen og kalder på en unik opbygning, så laver vi selvfølgelig en sådan.

Men for størstedelen af koncepter, så passer denne overordnede ramme rigtigt fint ned over, da det er nemt for folk at forstå på kort tid, de har en person og en situation at forholde sig til, og de får gentaget grundbudskabet sammen med et forslag til handling.

Du kan læse mere om de forskellige elementer, vi arbejder med i dette blogindlæg om forskellen på vores enkle videoer og vores animationsvenners high-end videoer.

Med venlig hilsen,

Rued Caspar Riis
Stifter af Webly

Rued portræt

Rued
rued@webly.dk
No Comments

Post A Comment