Vis din Animationsvideo til Verden | Webly Animationsvideo
1334
post-template-default,single,single-post,postid-1334,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,side_area_uncovered_from_content,qode-theme-ver-11.1,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive
 

Vis din Animationsvideo til Verden

vis din video

Vis din Animationsvideo til Verden

Hvad er din fornemmeste opgave, når du har fået en video?

Du skal vise den frem til verden!

Det er vigtigt at sætte nogle annonceringsmuskler bag din animationsvideo – for ellers får den ikke den effekt, den kunne have haft, og som den har potentiale til at have.

attract sell wow

Jeg bliver nogle gange spurgt, hvorfor en af de animationsvideoer, vi har lavet for en kunde ikke har givet bedre resultater indtil videre? En kunde kan være utilfreds med, at animationsvideoen ikke har noget nok views på Youtube, eksempelvis. Ellers også mener kunden ikke, at der er kommet nok nye ordrer i butikken – som direkte resultat af vores video.

ingen kunder

Til de kunder forsøger jeg altid at forklare, at videoen i sig selv ikke kan skaffe kunder til butikken, som sådan. En video er en del af en større marketingindsats og ligesom al anden marketing skal videoen vises frem, så folk får mulighed for at få del i budskabet.

Hvis man sammenligner animationsvideo med produktionen af en plakat, så ville man heller ikke få en grafiker til at bruge en masse tid på at designe en flot plakat – for så bare at lægge den ned i skuffen. Nej, man får en plakatdesigner til at udfolde sig kreativt, og så trykker man 1000 eksemplarer og hænger op over hele byen.

mange plakater

Det samme gør sig gældende med animationsvideo. Det er ikke nok at post’e sin video på YouTube og Facebook og tro, at det hele stikker af og går fuldstændig viralt på et par dage. Det ville være det samme som at få lavet en plakat, kun hænge den op to-tre steder og håbe på, at man får udsolgt hele butikken på et par dage.

Der skal en masse øjne på din animationsvideo – det fortjener den indsats, vi sammen har lagt i produktionen af animationsvideoen. Jeg har tidligere talt om 50/50-princippet, hvor jeg anbefaler, at man har afsat lige så stort et budget til at skubbe sit indhold ud over kanten, som man har til at få selve indholdet lavet.

Så hvis du har brugt 6000 kr. på en animationsvideo fra os, så skal du ligeledes bruge 6000 kr. kroner på at få så mange fra målgruppens øjne som muligt på animationsvideoen. Der skal en målrettet annonceringskampagne bag, når Webly’s arbejde med at producere animationsvideoen er færdig.

Derudover skal det også siges, at din video ikke i sig selv er den hellige gral. En animationsvideo vil oftest kombineres med en masse andre indtryk, som dine kunder støder på før de køber dit produkt. En animationsvideo kan være med til at skabe troværdighed og forklare dit koncept på din hjemmeside, men måske først efter at din kunde så et opslag på din Facebook side og måske også en hurtig annonce i avisen. En animationsvideo er en del af et samlet marketingmix som gør, at din kunde i sidste ende vælger dig som leverandør.


Derfor kan det også være uberettiget at beskylde en animationsvideo for ikke at resultere i kunder 1:1. Jeg er sikker på, at din animationsvideo bidrager til at du får flere kunder, men jeg kan ikke garantere dig, at din animationsvideo kan fodre dig flere kunder, hvis video er det eneste markedsføringsarbejde, du laver.

Konklusion

Konklusionen på denne skrivelse er, at det er vigtigt, at du selv skubber dine animationsvideoer ud over kanten – for at få den ud i verden, så dine potentielle kunder får mulighed for at se videoen. Derudover skal du også gøre dig klart, at videoen i sig selv ikke er et magisk produkt men noget, der kan kan bidrage til din samlede markedsføringsstrategi og indsats.

Ønsker du hjælp med annoncering og eksponering af din video, så kender vi nogen rigtig dygtige folk, der kan hjælpe dig og din virksomhed med dette.

Ligeledes kender vi også folk, der er super dygtige designere og kan lave flotte landingssider og hjemmesider, som din video kan placeres i for et flot og helstøbt indtryk.

Det kan spare dig for rigtig mange penge at få professionelle øjne og hænder til at hjælpe dig med annoncering, fordi du ellers vil brænde en masse annonceringskroner af på Google-annoncer og Facebook-annoncer uden den store effekt. I vores lille virksomhed har vi eksperimenteret meget med disse forskellige kanaler for også at lære noget om, hvordan det fungerer. Men hvis du ikke har den store interesse i marketing og ikke ønsker at bruge tiden og pengene på at sætte dig ind de forskellige værktøjer, så kan det helt klart anbefales at søge professionel assistance til disse opgaver.

Tak fordi du læste med og som altid er du meget velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål til noget af det, jeg har skrevet her eller ønsker at stille spørgsmål til, hvordan vores animationsvideoer bliver lavet, og hvordan processen omkring det er. Ellers har jeg også skrevet flere blogindlæg, om hvordan vi arbejder fra første kontakt til en færdig animationsvideo på bordet.

Hav en god dag!

Med venlig hilsen,

Rued Caspar Riis
Stifter af Webly

Rued portræt

Rued
rued@webly.dk
No Comments

Post A Comment