Case: Dansk Erhverv

 
danskerhverv_blue_RGB

Flat Design

50 sekunder

Voiceover

I Danmark har vi nogle af verdens højeste skatter og afgifter.

 

De høje afgifter på blandt andet slik, chokolade, nødder, øl, vin og spiritus gør dine dagligvarer dyrere herhjemme end i vores nabolande.

 

Dyre danske varer betyder, at mange danskere kører over grænsen og handler for milliarder.

 

Når handlen skubbes ud af Danmark, koster det ikke kun danske virksomheder, men os alle sammen penge.

 

Høje afgifter skaber også et voksende illegalt marked, hvor slik og chokolade sælges sort og uden fødevarekontrol.

 

Og uden fødevarekontrol kan du som forbruger ikke være sikker på, hvad du putter i munden.

 

Dansk Erhverv arbejder for, at afgifterne sættes ned NU, så handlen trækkes hjem til Danmark og incitamentet til illegal handel fjernes.

Om Opgaven

Dansk Erhverv har netop modtaget deres nye animationsvideo, der på 50 sekunder forklarer, hvordan de arbejder med afgifter og mod illegal grænsehandel.

 

Opgaven lød på, at Webly skulle producere en infografik og en animationsvideo for deres målgruppe bestående af medlemmer af Dansk Erhverv og den danske befolkning generelt, så de forstår de grundlæggende dynamikker i arbejdet med området og får vakt en interesse omkring arbejdet på dette område og Dansk Erhverv generelt.

 

Tak til Lisa fra Dansk Erhverv for godt samarbejde.

 

Hvis du vil vide mere om Dansk Erhverv eller deres arbejde omkring afgifter og grænsehandel, så kig forbi deres website her.

Nicolai

Nicolai

Nicolai stod for al kontakt til alle involverede parter og sørgede for, at processen forløb hurtigt og problemfrit fra start til slut.
Mads

Mads

Mads var den kreative sjæl bag selve videoen og stod for storyboard, animationer og tilpasninger efter kundens ønsker.
Ekstra Arbejde

En vigtig del af opgaven for Dansk Erhverv var udarbejdelsen af en infografik.

 

Denne visuelle produktion har til formål at formidle data omkring afgifter og illegal handel på en enkel og underholdende måde.

 

Hvert afsnit blev klippet ud og brugt som selvstændigt opslag på Facebook.

 

Elementerne fra infografikken blev også anvendt gennemgående i animationsvideoen.

 

Så meget af materialet kunne genanvendes, hvilket gav et samlet visuelt udtryk over hele linjen.

Dansk Erhverv Infografik